Skip to main content

Skuespillertip #4 Casting

En casting er som regel en prøvefilming til en film eller en tv-serie. Nogle gange foregår castings uden et kamera. Så er det mere en samtale og en prøve på en scene. Her er nogle gode råd, der kan forbedre dine muligheder for at klare dig godt til en casting.

Typer og alsidighed
Når der er tale om film har dit udseende en del at sige. Selvom mange danske castere selv synes det, har de ikke en så god fantasi til at se dig i forskellige roller, som du selv har. De har ofte et "neutralt" billede af dig i deres arkiv, som de skal viderebringe til en evt. kunde - en instruktør. Det er altså din opgave at vise dem, at du er den de søger, hvis du er blevet kaldt til en casting.

I UK og USA er casting systemet anderledes, her sørger du selv for at få taget nogle forskellige billeder, som kan vise din alsidighed og gerne af en dygtig fotograf der kan fange dig, så dit billede sælger dig bedst mulig.

Påklædning
Den største fejl du kan begå er at klæde dig ud som karakteren. Dog er det god idé at vælge noget tøj, som understøtter karakteren og som du føler dig godt tilpas i. Hvis rollen har jakke på, så hav jakke på, hvis hun har kjole på, så hav kjole på.Vælg tøj der er ensfarvet uden striber og voldsomme varetegn og gerne i farver der ikke dominerer. Undgå stærke røde farver, helt hvidt og sort.. Lad være med at tage for meget make-up på. Du vil hellere huskes som hende eller ham, der spillede r.... ud af bukserne, end hende med de skriggule seler og tylskørtet.

Skab aktivitet
Du skal ikke tage rekvisitter med, men brug endelig ting fra rummet eller dit overtøj og taske, hvis det giver mening for scenen. Det er en god idé at spørge, hvor meget du kan bevæge dig for stadig at være i billedet. Filmer de dig meget tæt på kan du ikke bevæge dig meget, så det vigtigt at kunne skabe et indre liv, der er karakterens tankeforløb i scenen. Overgiv dig så meget som muligt til karakteren, så du er tilstede i nuet.

En casting er en kunstig situation selv for den mest opfindsomme skuespiller. Det kan være svært at leve sig ind i at en stol er en skyttegrav eller en bil og at skælde en person ud, der ikke er der. Derfor er det det dårligste tidspunkt at blive realistisk på eller få nykker.. Just go for it.

Teksten er ikke scenen
Mange tror fejlagtigt, at en god skuespiller er en, der kan lære tekster udenad og sige dem højt. Nej, teksten er vigtig, men slet ikke vigtigere end intentionen, hvormed den bliver formidlet. Det er langt mere vigtigt, at finde ud af hvem karakteren er og hvad han/hun vil sige med sin tekst og sin tilstedeværelse. En karakter ønsker altid et eller andet og det er din opgave at finde ud af, hvad det er. Det er det, der er scenen. 
Ordene er intet i sig selv. Som en fingerregel, kan man sige at scenen vil som oftes kunne blive spillet uden ord og stadig blive opfattet på samme måde.

Lær teksten udenad og hvis du må tage den med ind i rummet på papir, så gør det, men brug mest krudt på at finde ind til karakteren og dennes drivkraft i scenen. Dette opnås ved at stille hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan spørgsmål.

Jeg håber, du kan bruge indlægget og har lyst til at dele det med dine venner på facebook eller Google+

Hvis du har et godt skuespillertip eller et spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet herunder. Tak, fordi du læser med.

Michelle

Comments

Popular posts from this blog

To be or not to be - Statist

Når man er statist, er man ikke skuespiller. Man er tilstede på et filmset, et TV- set eller på en scene for at skabe liv rundt om spillet. Der er nogle klare retningslinjer for om man er statist eller spiller, hvilket handler om hvor vigtig den person du spiller er for handlingen. F.eks. hvis du har replikker, er du skuespiller.

2009 DR1 Forbrydelsen 2 - Mads og jeg er vigtige statist-efterforskere sammen med Sofie og Michael
Hvis du gerne vil være professionel skuespiller, skal du være opmærksom på, at statistarbejde ikke tæller som et skuespillerjob og helst ikke skal stå på dit CV. Hovedsageligt er det fordi statister ikke behøver at være skuespillere. Det kan virkeligheden være hvem som helst og det kræver ikke at man kan spille. I fagforbundet for skuespillere, må du heller ikke tage statistjobs pga. lønniveauet, der ikke matcher overenskomsten.
Skal man så ikke være statist?
Jo, for dælen da! Hvis du ikke har booket et professionelt job endnu og du ønsker at arbejde som skuespill…

Skuespiller i London?

Har du overvejet at finde jobs som skuespiller i udlandet? Flere muligheder åbner sig for tiden og et godt bud er at tage en tur til London. Jeg var i London første gang i 90'erne. Dengang var Stig Rossens skuespillerkarriere i fuld gang og han spillede hovedrollen i en af Londons helt store musicals Les Miserable. Siden har flere danskere startet deres skuespillerliv i der.




Følg Skuespillerblogs nye profil på Instagram


Uddannelse og kortere kurser
Der er flere måder at komme i gang på. Der er flere skoler, hvor du ligesom på Scenekunstskolerne her i Danmark kan tage en længere uddannelse. Det koster dog en del, men nogle af de bedste skoler findes i England. Der er optagelsesprøver på de fleste, hvor du bl.a. også skal op i en Shakespeare tekst.

Der er også andre muligheder. Hvis du allerede er uddannet kan det betale sig at bruge tid på at få undervisning i britisk udtale og lære nogle af de mest gængse dialekter.

Sommerferien kan også bruges til at tage på mindre skuespillerkurs…

Aktiviteter der kan føre til skuespillerjobs

Ved sidste Karriereworkshop for Skuespillere kom vi ind på, hvordan vi bedre kan planlægge vores hverdag og finde faste aktiviteter, der kan føre til mere skuespillerarbejde.
Her er en liste med gøremål, der kan holde dig beskæftiget. Der er sikkert en masse du allerede kender, men forhåbentlig er der også inspiration til at komme videre, når du føler at du er gået i stå. Tag evt. din kalender frem og lav en plan for den næste uge.

Billedet er fra kortfilmen Fri for Flemming - Se den på Ekko Shortlist og giv den en stemme
Kontakt og netværk
Tjekke castingsider for opgaver, workshops, netværksmøder og jobs (F.eks. på Spotlight, Onlincasting, IMDb, facebookgrupper, Jobscenen)Skrive mail til en skuespillerven eller andre branchevenner og lav en kaffedate. (..man kan også drikke te)Planlæg at skrive til castere, instruktører og producere . som du gerne vil arbejde med. Hvem? Hvor mange på en uge? Lav evt. en liste. og skrive opgaverne i kalenderen. Find ud af om du kender nogen, der kender …