Skip to main content

Filmskuespil - find vej i metoderne


Der er et hav af forskellige teknikker til at blive en god skuespiller. Mange skuespillere finder ud af hen ad vejen hvad, der fungerer bedst for dem. Tit finder man sin egen vej og lærer fra forskellige teknikker og undervisere. I starten man kan godt fare vild og blive intimideret eller forblændet af karismatiske undervisere, der påstår at de (og kun de!!) har set lyset.

Jennifer Lawrence i Hungergames 

Det er min erfaring at de mest dogmatiske undervisere har svært ved at anerkende, at der findes ikke kun et lys, men et lys for hver skuespiller. Skuespil er gengivelse af den menneskelige natur, som endnu er et mysterium for stort set alle. Bare det forstå sig selv kan være svært. Teknikkerne er gode til at komme tættere på at en forståelse af sin karakter og give denne en troværdig adfærd, men det er ikke det, der i den sidste ende er vigtigst efter min mening.

Alt efter hvilken rolle man spiller kan vejen ind til den være forskellig. Det er her hvor skuespilleren er nødt til at overgive sig til den kunstneriske process. Nogle skuespillere bruger ofte den samme teknik, men for mange er tilgangen ny alt efter hvilken karakter man skal spille. Hvis skuespil kun var teknik, vil det kunstneriske ikke være tilstede. Dette ville højst sandsynligt blive pinagtig kedeligt at iagttage.

Her vil jeg prøve at give dig mulighed for nemt at finde hoved og hale i nogle af de teknikker og skuespilgenre der findes. Jeg tager overvejende udgangspunkt i dem jeg selv har beskæftiget mig med. I dette indlæg handler det om de Amerikanske metoder, der bruges mest på film.

Christian Bale og Heath Ledger i The dark Knight

Stanislavskis System er et livsværk af den russiske teaterpædagog og instruktør Konstantin Stanislavski. Han var dybt interesseret i at afspejle den sande menneskelige adfærd på en scene, hvor publikum ikke var i fysisk kommunikation med spillerne, som tidligere var normen, men iagttog fortælling som det tavse vidne. Med ham kom det naturalistiske teater frem og idéen om den usynlige fjerde væg. 

Hans teater rejste verden rundt og har haft stor indflydelse på scenekunsten verden over. Hans skuespillere begyndte i 20'erne og 30'erne at udvikle deres egne teknikker, udfra dele af hans system. På denne måde kom hans teknik til New York og var med til at forme karriererne for undervisere som Lee Strasberg, Stella Adler, Sanford Meisner og mange flere.

Amerikanerne

Lee Strasberg grundlagde det famøse Actors Studio i New York. Hans tilgang er det, der ofte refereres til som "Method Acting" Denne metode bygger på med en meget psykologisk tilgang til karakterens liv, hvor skuespilleren henter materialet til karakteren fra sine egne livsoplevelser. En metode der både har fascineret mange og været en del udskældt. Man arbejder her med øvelser som sense memory, private space, moment to moment og emotional recall.
Den kan være god fordi man tager udgangspunkt i sig selv og kan få en større forståelse for sin egen psykologi. Man lærer også få kontakt til at være tilstede i øjeblikket og mærke sine impulser. Faren ved denne form er at skuespilleren kan blive mere optaget af sigselv og af at føle og vise hvordan han/ hun har det - end at relatere til sine medspillere og fortælle historien. Har man oplevet flere svigt og traumer anbefales det ikke at bruge metoden. Man skal i hvert fald være påpasselig. Det går nemt hen og bliver hård terapi. Glæden ved at udfolde sig selv kreativt kan også forsvinde, hvis man vælger at bruge ubehagelige minder fra ens eget liv til at spille en karakter.  

Sanford Meisner, udviklede også sin egen teknik ud fra Stanislavskij's system. Meisners primære hovedvægt er på sammenspillet mellem karaktererne. Skuespilleren forfiner her sin evner til at registrere, hvad der foregår hos medspilleren og lader sig påvirke af det, der opstår i sammenspillet. Grundstenen i Meisners teknik er Repetition, som også findes indenfor andre teknikker, men på ingen måde i så udpræget grad. Her går Meisner den modsatte vej end Lee Strasberg. Man bliver god til at mærke impulser og se hvad der foregår i samspillet med de andre spillere.
Faren her er at Meisner skuespilleren kan blive så optaget af medspilleren, at han hele tiden ser på sin medspiller, for at få sin næste impuls. Altså en unaturlig stirren på medspilleren. 
Som studerende kan man opleve at er en del dogme forbundet med denne teknik. Meisner havde en helt særlig måde at bygge sin undervisning op på og dette skal gerne gengives på ret og samme vis, mener hans efterfølgere. Læs her om mit møde med Martin Barter, Sanford Meisners sidste assistent.

Stella Adler kom som Meisner fra den samme teatergruppe, The  Group Theatre, i New York, der var ledet bl.a. af Lee Strasberg. Efter et personligt møde med Stanislavski selv i Paris, begyndte hun at udvikle hendes egen metode og hendes skole i Los Angeles er idag en af de største, dyreste og mest anerkendte skuespillerskoler i USA. Hendes metode er meget fokuseret på at være aktivt igang med noget og sørge for at være meget specifik og adskille sin egen personlighed fra rollens.


Eftermæle
Disse teaterpædagoger har efterladt nogle værdifulde spor for nye skuespillere at følge. Personligt har jeg lært meget af at gå ind i de forskellige former for at finde min egen vej. Lee Strasbergs efterfølgere havde som Meisners svært ved at nå til enighed om hans lære, da den skulle videregives efter hans død. De så hver deres vigtighed i teknikken og havde hver deres bud på, hvad Strasberg mente var det korrekte. 

Disse teknikker er udviklet for at gengive vores adfærd på scenen på en sand og meget troværdig måde. Ordet "truth" bliver brugt meget af undervisere, indenfor disse Amerikanske metoder. Det er dem, der allermest bliver relateret til, når man taler filmskuespil og naturlig menneskelig adfærd på scenen.

Den psykologiske tilgang idag

En anden nulevende Acting Coach er Ivana Chubbuck. Hun er interessant, fordi hun er et stort navn i Hollywood. Danske Thure Lindhard har deltaget i hendes undervisning og hun har besøgt Danmark et par gange.

Hun har videreudviklet på den psykologiske skuespiltradition. Hun bruger skuespillerens egen historie og psykologiske fortælling ligesom Strasberg, men har en vinkel på, der handler om empowerment. Skuespilleren tager igen udgangspunkt i sin egen historie. Men hvis de arbejder med voldsomme ting fra sit liv er det for at give karakteren lov til at forløse det. Det handler om at vinde noget der var tabt. En slags psykologisk frigørelse, der gør følelseslivet hos skuespilleren meget aktivt.

Der er et tolv trins system, som man arbejder sig igennem, for at skabe karakterens liv i hendes metode. Hendes bog The Power of the Actor er blevet oversat til dansk . Den hedder Skuespillerens Magt og Kraft og kan lånes på biblioteket eller købes bl.a. på saxo.com

Karrierevejledning og skuespillerundervisning
Hvis du har brug for sparring omkring din skuespillerkarriere eller hjælp til en casting, så tilbyder jeg coaching til en værdig pris. Du kan læse mere om mig her. 



Skriv til mail@michellebercon.com 

Kunne du bruge indlægget? Giv et like og del med dine venner på FB






Comments

Popular posts from this blog

To be or not to be - Statist

Når man er statist, er man ikke skuespiller. Man er tilstede på et filmset, et TV- set eller på en scene for at skabe liv rundt om spillet. Der er nogle klare retningslinjer for om man er statist eller spiller, hvilket handler om hvor vigtig den person du spiller er for handlingen. F.eks. hvis du har replikker, er du skuespiller.

2009 DR1 Forbrydelsen 2 - Mads og jeg er vigtige statist-efterforskere sammen med Sofie og Michael
Hvis du gerne vil være professionel skuespiller, skal du være opmærksom på, at statistarbejde ikke tæller som et skuespillerjob og helst ikke skal stå på dit CV. Hovedsageligt er det fordi statister ikke behøver at være skuespillere. Det kan virkeligheden være hvem som helst og det kræver ikke at man kan spille. I fagforbundet for skuespillere, må du heller ikke tage statistjobs pga. lønniveauet, der ikke matcher overenskomsten.
Skal man så ikke være statist?
Jo, for dælen da! Hvis du ikke har booket et professionelt job endnu og du ønsker at arbejde som skuespill…

Skuespiller i London?

Har du overvejet at finde jobs som skuespiller i udlandet? Flere muligheder åbner sig for tiden og et godt bud er at tage en tur til London. Jeg var i London første gang i 90'erne. Dengang var Stig Rossens skuespillerkarriere i fuld gang og han spillede hovedrollen i en af Londons helt store musicals Les Miserable. Siden har flere danskere startet deres skuespillerliv i der.




Følg Skuespillerblogs nye profil på Instagram


Uddannelse og kortere kurser
Der er flere måder at komme i gang på. Der er flere skoler, hvor du ligesom på Scenekunstskolerne her i Danmark kan tage en længere uddannelse. Det koster dog en del, men nogle af de bedste skoler findes i England. Der er optagelsesprøver på de fleste, hvor du bl.a. også skal op i en Shakespeare tekst.

Der er også andre muligheder. Hvis du allerede er uddannet kan det betale sig at bruge tid på at få undervisning i britisk udtale og lære nogle af de mest gængse dialekter.

Sommerferien kan også bruges til at tage på mindre skuespillerkurs…

Aktiviteter der kan føre til skuespillerjobs

Ved sidste Karriereworkshop for Skuespillere kom vi ind på, hvordan vi bedre kan planlægge vores hverdag og finde faste aktiviteter, der kan føre til mere skuespillerarbejde.
Her er en liste med gøremål, der kan holde dig beskæftiget. Der er sikkert en masse du allerede kender, men forhåbentlig er der også inspiration til at komme videre, når du føler at du er gået i stå. Tag evt. din kalender frem og lav en plan for den næste uge.

Billedet er fra kortfilmen Fri for Flemming - Se den på Ekko Shortlist og giv den en stemme
Kontakt og netværk
Tjekke castingsider for opgaver, workshops, netværksmøder og jobs (F.eks. på Spotlight, Onlincasting, IMDb, facebookgrupper, Jobscenen)Skrive mail til en skuespillerven eller andre branchevenner og lav en kaffedate. (..man kan også drikke te)Planlæg at skrive til castere, instruktører og producere . som du gerne vil arbejde med. Hvem? Hvor mange på en uge? Lav evt. en liste. og skrive opgaverne i kalenderen. Find ud af om du kender nogen, der kender …