Skip to main content

Gode råd til optagelsesprøven på skuespillerskolerne


Søger du ind på en skuespillerskole? Så er det en rigtig god idé at komme godt i gang med at træne i god tid. Her er lidt råd til din forberedelse.



Teksten
Et godt valg er at finde en karakter og en tekst, du kan identificere dig med og som du forstår. Rollen behøver ikke at ligne dig, men det er en god idé at vælge en der er samme køn og nogenlunde på din egen alder. Teksten skal sige dig noget og du skal have lyst til at spille den. På den måde bliver det sjovt at arbejde med den, hvilket vil smitte af på din fremvisning til prøven.

Professionel vejledning 
Når du har valgt en tekst, skal du have undervisning. Du kan både finde kurser og læse hos en skuespiller inden. En professionel skuespiller kan hjælpe dig med at formidle din tekst og udvikle den karakter du skal spille, så du har den bedste forudsætning for at give det bedste du har.

Fysisk teater til prøven
For de af jer, der søger ind på en skole, hvor der kræves en fysisk teater opgave, skal du bruge din evne til at fortælle en historie med kroppen som fokuspunkt. Hvis du ikke har prøvet det før eller er i tvivl, anbefaler jeg at du ser en fysisk teater forestilling og evt. tjekker nogle videoer ud på youtube. Odin Teatret i Holstebro er et godt sted at finde inspiration eller et danseteater. Grundlæggende er det vigtigt at bruge meget præcise bevægelser og lade historien være simpel. Smidighed, styrke, opfindsomhed og kropsbevidsthed er en gode ting at få trænet, når det gælder fysisk ekspressiv teater.

Træn din fantasi
Sjovt nok hedder det en teater forestilling på dansk. Dit vigtigste ikke-fysiske redskab er din forestillingsevne eller din fantasi. Som skuespiller må man uværgeligt elske at skabe karakterer og drama i forstillede situationer. Dette er ikke muligt uden en åben og livlig indlevelsesevne. Det er her legen i det hele er og det er dette du skal bruge for at få juryen til din optagelsesprøve til at vælge dig.

Grundig træning
Hvis du vil ind, skal du øve dig grundigt og vide hvad du laver. Min erfaring er, at du kommer kun ind, hvis du sætter tid af til at øve dig og tager processen alvorligt. Der er 500 - 800 personer, der søger hvert år og der er kun plads til 6-8 på hver skole. Det er altså ikke nok at kunne teksten udenad. Der skal mere til.

Bring lethed og glæde med dig ind i rummet
En af årsagerne til at du skal læse hos en skuespiller inden prøven er, at jo flere gange, du har gennemspillet din scene overfor en professionel, des mere overskud har du. Hvis du er for nervøs eller for ligeglad til prøven kommer du ingen vegne og du spilder både din egen og dommernes tid. De kigger lige så meget på din personlige fremtoning og de kan hurtigt se om du har forberedt dig godt. Sørg for at være naturlig åben og glad på trods af nerver, så de kan se hvor dejlig du er :-)

Brug for undervisning?
Du er velkommen til at henvende dig hvis du har brug for eneundervisning eller hvis du  har spørgsmål. Jeg gør mit bedste for at svare på alle mails.

Skriv til mail@michellebercon.com.

Min undervisning foregår for det meste i København. Læs mere her

Tak, fordi du læser med på Skuespillerblog. Hvis du kunne lide indlægget er du meget velkommen til at like eller dele det med dine venner på facebook.



Comments

Popular posts from this blog

To be or not to be - Statist

Når man er statist, er man ikke skuespiller. Man er tilstede på et filmset, et TV- set eller på en scene for at skabe liv rundt om spillet. Der er nogle klare retningslinjer for om man er statist eller spiller, hvilket handler om hvor vigtig den person du spiller er for handlingen. F.eks. hvis du har replikker, er du skuespiller.

2009 DR1 Forbrydelsen 2 - Mads og jeg er vigtige statist-efterforskere sammen med Sofie og Michael
Hvis du gerne vil være professionel skuespiller, skal du være opmærksom på, at statistarbejde ikke tæller som et skuespillerjob og helst ikke skal stå på dit CV. Hovedsageligt er det fordi statister ikke behøver at være skuespillere. Det kan virkeligheden være hvem som helst og det kræver ikke at man kan spille. I fagforbundet for skuespillere, må du heller ikke tage statistjobs pga. lønniveauet, der ikke matcher overenskomsten.
Skal man så ikke være statist?
Jo, for dælen da! Hvis du ikke har booket et professionelt job endnu og du ønsker at arbejde som skuespill…

Skuespiller i London?

Har du overvejet at finde jobs som skuespiller i udlandet? Flere muligheder åbner sig for tiden og et godt bud er at tage en tur til London. Jeg var i London første gang i 90'erne. Dengang var Stig Rossens skuespillerkarriere i fuld gang og han spillede hovedrollen i en af Londons helt store musicals Les Miserable. Siden har flere danskere startet deres skuespillerliv i der.




Følg Skuespillerblogs nye profil på Instagram


Uddannelse og kortere kurser
Der er flere måder at komme i gang på. Der er flere skoler, hvor du ligesom på Scenekunstskolerne her i Danmark kan tage en længere uddannelse. Det koster dog en del, men nogle af de bedste skoler findes i England. Der er optagelsesprøver på de fleste, hvor du bl.a. også skal op i en Shakespeare tekst.

Der er også andre muligheder. Hvis du allerede er uddannet kan det betale sig at bruge tid på at få undervisning i britisk udtale og lære nogle af de mest gængse dialekter.

Sommerferien kan også bruges til at tage på mindre skuespillerkurs…

Aktiviteter der kan føre til skuespillerjobs

Ved sidste Karriereworkshop for Skuespillere kom vi ind på, hvordan vi bedre kan planlægge vores hverdag og finde faste aktiviteter, der kan føre til mere skuespillerarbejde.
Her er en liste med gøremål, der kan holde dig beskæftiget. Der er sikkert en masse du allerede kender, men forhåbentlig er der også inspiration til at komme videre, når du føler at du er gået i stå. Tag evt. din kalender frem og lav en plan for den næste uge.

Billedet er fra kortfilmen Fri for Flemming - Se den på Ekko Shortlist og giv den en stemme
Kontakt og netværk
Tjekke castingsider for opgaver, workshops, netværksmøder og jobs (F.eks. på Spotlight, Onlincasting, IMDb, facebookgrupper, Jobscenen)Skrive mail til en skuespillerven eller andre branchevenner og lav en kaffedate. (..man kan også drikke te)Planlæg at skrive til castere, instruktører og producere . som du gerne vil arbejde med. Hvem? Hvor mange på en uge? Lav evt. en liste. og skrive opgaverne i kalenderen. Find ud af om du kender nogen, der kender …