Skip to main content

Hvordan du bliver set og får jobs som skuespiller


Bliver du frustreret over at du ikke kan få jobs som skuespiller eller over at du ikke kan komme ordentligt igang? Vil du gerne have nogle retningslinjer for at hvordan du kommer tættere på et gennembrud? Her er mine bedste bud. Det handler her om synlighed, forberedelse og en ekstrem vigtig hemmelighed til succes i alle sammenhæng.

Synlighed

Først og fremmest skal du være til at google på nettet. Det vil sige, at når man skriver "dit navn" og "skuespiller" i søgefeltet, skulle der gerne komme et billede af dig og en webside med adgang til dit skuespiller CV, billeder og evt. en showreel. 
At have en hjemmeside eller en profil på en castingside, som du kan dele, er klart en fordel. Sørg for at have nogle gode billeder, hvor man tydeligt kan se dig og hvor du er den eneste på billedet. Få én med et godt kamera til at tage billedet og gerne en professionel fotograf, hvis du har pengene. Jo, mere professionel siden er, des, mere seriøs bliver du taget, når en caster besøger siden.
Hvis du har lavet film tidligere eller har gode optagelser fra en forestilling, du har været med i er det en god idé at få dem uploadet, så de kan deles med en evt. caster eller instruktør.


Hvis du ikke allerede har henvendt dig til landets forskellige castere, vil jeg klart anbefale dig at få det gjort. De vil gerne høre fra dig og få dit billede med med i deres arkiv. Så kan du være heldig at de kontakter dig til en reklamefilm, en TV-serie eller en spillefilm. Det er dog ikke sikkert, der sker noget. Du skal selv sørge for at skrive til dem en gang hvert halve år, for at gøre opmærksom på at du eksisterer og især hvis du har været med i noget nyt og skal have dit CV opdateret. 

Forberedelse

Udover at dygtiggøre dig som skuespiller, er det vigtigt at blive en del af et netværk af andre skuespillere og instruktører i teater/filmbranchen ved at deltage så meget som muligt i projekter, der foregår i dit lokalområde. Det er også en måde at blive set på. 
Begynd evt. at tænke på hvad du kan bidrage med i en produktion. Er du god til at finde på en historie? Kan du skrive et manuskript? Er du kreativ på andre måder som kunne være dit bidrag til en egenproduktion? At gå sammen med andre om at lave jeres eget, kan være din vej til et gennembrud. Faktisk, er det det bedste du kan gøre. I hvert fald skal du ikke sidde derhjemme og vente på en caster, der ringer. Det gælder om at komme igang. 

Kultiver din personlighed

Hvis du har været i faget længe og det er svært at skabe netværk og komme med i produktioner, kan årsagen være at du gemmer dig lidt. Tit har det med vores selvværd at gøre. Hvis vi ikke tror på, at vi er gode nok, kan vi have en adfærd, der saboterer vores drømme.

Normalt er det et meget tæt samarbejde, der skal til for at skabe en forestilling eller en film. Det er derfor vigtigt at alle kan godt med hinanden og er klar til at give sig fuldt ud til produktionen. Så udover at være den rette skuespiller til rollen, skal du også være en rar person at være i nærheden af.

Prøv at mærk efter om du let bliver irriteret på andre eller nemt føler dig forkert og udenfor. De følelser kan være årsagen til, at du ikke synes, du bliver set. Folk kan mærke det også selvom du ikke siger det højt. 
Det er hverken godt at være en undskyldning for sig selv eller blive personligt ramt af bemærkninger og beslutninger, der bliver taget på et set. Du er der for at gøre dit bedste og tage den plads det kræver at gøre dit job ordentligt. Instruktøren har overblikket og du må stole på at denne ved hvad der er bedst.

Find derfor ud af hvordan du får negative følelser og kritik transformeret eller parkeret, så du kan være den bedste version af dejlig, når du er sammen med andre. Øv dig i at kunne lide folk på trods af deres fejl og tilgiv dig selv, når du ikke lever op til dine egne forventninger. Det hjælper.. 

Jeg håber, du kan bruge indlægget til noget og du har lyst til at komme godt i gang at skabe en prof hjemmeside, kontakte nogle castere, udvide dit netværk og få idéer til egen produktioner. Husk at alle de andre også gerne vil lave noget. Så tøv ikke med at henvende dig til andre med dine idéer. 

Held og lykke med det. 


Hvis du ønsker at få karrierevejledning eller at få hjælp til castings og optagelsesprøver, kan du booke en time med mig - Skriv til mail@michellebercon.com

Like eller del på facebook hvis du kunne bruge indlægget



Comments

Popular posts from this blog

To be or not to be - Statist

Når man er statist, er man ikke skuespiller. Man er tilstede på et filmset, et TV- set eller på en scene for at skabe liv rundt om spillet. Der er nogle klare retningslinjer for om man er statist eller spiller, hvilket handler om hvor vigtig den person du spiller er for handlingen. F.eks. hvis du har replikker, er du skuespiller.

2009 DR1 Forbrydelsen 2 - Mads og jeg er vigtige statist-efterforskere sammen med Sofie og Michael
Hvis du gerne vil være professionel skuespiller, skal du være opmærksom på, at statistarbejde ikke tæller som et skuespillerjob og helst ikke skal stå på dit CV. Hovedsageligt er det fordi statister ikke behøver at være skuespillere. Det kan virkeligheden være hvem som helst og det kræver ikke at man kan spille. I fagforbundet for skuespillere, må du heller ikke tage statistjobs pga. lønniveauet, der ikke matcher overenskomsten.
Skal man så ikke være statist?
Jo, for dælen da! Hvis du ikke har booket et professionelt job endnu og du ønsker at arbejde som skuespill…

Skuespiller i London?

Har du overvejet at finde jobs som skuespiller i udlandet? Flere muligheder åbner sig for tiden og et godt bud er at tage en tur til London. Jeg var i London første gang i 90'erne. Dengang var Stig Rossens skuespillerkarriere i fuld gang og han spillede hovedrollen i en af Londons helt store musicals Les Miserable. Siden har flere danskere startet deres skuespillerliv i der.




Følg Skuespillerblogs nye profil på Instagram


Uddannelse og kortere kurser
Der er flere måder at komme i gang på. Der er flere skoler, hvor du ligesom på Scenekunstskolerne her i Danmark kan tage en længere uddannelse. Det koster dog en del, men nogle af de bedste skoler findes i England. Der er optagelsesprøver på de fleste, hvor du bl.a. også skal op i en Shakespeare tekst.

Der er også andre muligheder. Hvis du allerede er uddannet kan det betale sig at bruge tid på at få undervisning i britisk udtale og lære nogle af de mest gængse dialekter.

Sommerferien kan også bruges til at tage på mindre skuespillerkurs…

Aktiviteter der kan føre til skuespillerjobs

Ved sidste Karriereworkshop for Skuespillere kom vi ind på, hvordan vi bedre kan planlægge vores hverdag og finde faste aktiviteter, der kan føre til mere skuespillerarbejde.
Her er en liste med gøremål, der kan holde dig beskæftiget. Der er sikkert en masse du allerede kender, men forhåbentlig er der også inspiration til at komme videre, når du føler at du er gået i stå. Tag evt. din kalender frem og lav en plan for den næste uge.

Billedet er fra kortfilmen Fri for Flemming - Se den på Ekko Shortlist og giv den en stemme
Kontakt og netværk
Tjekke castingsider for opgaver, workshops, netværksmøder og jobs (F.eks. på Spotlight, Onlincasting, IMDb, facebookgrupper, Jobscenen)Skrive mail til en skuespillerven eller andre branchevenner og lav en kaffedate. (..man kan også drikke te)Planlæg at skrive til castere, instruktører og producere . som du gerne vil arbejde med. Hvem? Hvor mange på en uge? Lav evt. en liste. og skrive opgaverne i kalenderen. Find ud af om du kender nogen, der kender …