Mark Gatiss fra Sherlock - om at skabe sit eget materiale


En af mine favorit TV serier er BBC's Sherlock med Benedict Cumberbatch. Udover et fantastisk cast, så er det meget velskrevet og filmet på en måde, så man fanget fra start til slut. Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste skuespiller, som drømmer om en rolle i en lignende serie. Mark Gatiss er medforfatter, skuespiller samt producer på serien og jeg er så heldig, at jeg har mødt ham i London.


I december fik jeg muligheden for at komme til en masterclass med manuskriptforfatter og producer på BBC's Sherlock, skuespilleren Mark Gatiss. Han spiller Mycroft Holmes i Sherlock og har desuden skrevet flere afsnit til hit TV serien Dr. Who sammen med Steven Moffat, som også er medskaber af Sherlock-serien. I England blev Mark Gatiss kendt tilbage i 90'erne som en del af satireholdet The League of Gentlemen. Allerede fra starten af sin karriere har han skrevet meget af det materiale han præsenterede. Derfor går succes samt karriere for ham som skuespiller hånd i hånd med at skabe mulighederne selv. Nu er han en anerkendt og etableret skuespiller i England og får også tilbudt roller på produktioner, der ikke er hans egne; bl.a. har han spillet flere store roller på teatret og han er også med som skuespiller i sæson 5 af Game of Thrones. Selvom det er hårdt arbejde, så giver det en særlig tilfredshed at være med til at skabe det projekt man selv spiller med i.  

Hvem kender ikke selv følelsen af at sidde hjemme og vente på at noget sker. Man kan skrive til castere og deltage i workshops med de rette folk år efter år og stadig ikke rigtigt blive hyret. Når man så endelig får et job, er det to replikker og ud af vagten. Men man samler sammen og efterhånden bliver ens netværk større og efterhånden kender man rigtig mange. 

Det er nu du har muligheden for at tage teten. Du kan gå hjem og vente igen eller du finde ud af, hvad der skal til for du kan begynde at skabe dine egne film, teaterforestillinger og TV/web-serier. Selvom det virker som et kæmpe arbejde og du tænker, det kan jeg da ikke, så overvej dette:

- Med dit eget kan du helt selv bestemme, hvem du spiller, hvor mange replikker du skal have og hvem, der skal være med. Der er altid nogen, der gerne vil være med, så du er ikke alene. Husk du har allerede et større netværk..
Og selv uden andre, kan du sætte dig ned foran et kamera eller med et stykke papir i hånden, skrive en monolog til et solo teaterstykke eller en kortfilm.

Initiativtagere har succes, fordi de skaber noget og følelsen af at have gang i sit eget kan være styrkende for ens selvværd som skuespiller. Når du møder nogen på gaden og de spørger, føles det også mere behageligt at sige, at du er ved at lave dit eget, fremfor at sige du ikke er blevet kontaktet er en caster i et halvt år. Du har et talent og en kunstnerisk sjæl, der har behov for at udtrykke sig og der er ingen grund til frarøve andre muligheden for at opleve, det særlige du kan. Så det er bare om at sætte igang.

Mark Gatiss lægger stor vægt på, at det gælder om at komme igang og ikke have for store forventninger til de første ting man skriver. Det er behøver ikke at være Shakespeare. Man skal bare skrive og forsætte til der kommer noget, der kan bruges. - Write, just write.. Her får du lidt indsigt i hans skriveproces.


Tak, fordi du læser med på Skuespillerblog og jeg håber, du kan bruge indlægget. Du er meget velkommen til at dele det og skulle du have spørgsmål eller ønsker til emner på bloggen, så kan jeg kontaktes på mail@michellebercon.com



Comments