Mine favorit bøger om skuespilteknik


Hvis du har lyst til noget sommerlæsning, som kan fodre dit skuespillertalent og udvide din indsigt i dit unikke instrument, så har jeg her 4 bøger, som uden tvivl er mine favoritter. De er skrevet på engelsk og en af dem findes osse på dansk.



A Practiacal Handbook for the Actor by M. Bruder, M. Cohn, M. Olnnek, N. Pollack, R. Privito, S. Zigler. Forordet er skrevet af David Mamet.
Dette er en fantastisk lille bog, der indeholder essensen af hvad enhver bør vide, når de starter med at arbejde som skuespiller. Selv den professionelle kan få brug for lige at stoppe op og læse særligt anden del igennem, der hedder: Pitfalls (Working in the Real World)


Til Skuespilleren af Michael Chekhov - findes på dansk
På engelsk hedder den On the Technique of Acting. Den første udgave hed To the Actor, men den var censureret af datidens forlag, da man synes Chekhov var for åndelig funderet. Det er en bog, der forklarer Chekhovs arbejde og forståelse for kunstnerens behov for transformation helt på en helt fantastisk måde. Den er fyldt med øvelser, der skærper skuespillerens indsigt i sit instrument, som ingen anden teknik gør. 




Michael Chekhov: Lessons for the Professional Actor edited by Deidre Hurst du Prey

Denne bog er en større uddybning af Chekhovs arbejde. Det er transkriptet materiale fra hans workshops med Amerikanske skuespillere fra Broadway og The Group Theatre i 1946. Dengang var hans metode radikal, fordi han talte om fantasien og en fælles bevidsthed, som den ledende faktor i skuespillerens arbejde. Idag gíver det hele god mening og er slet ikke så mystisk. Både Stella Adler og Sanford Meisner studerede hos ham og flere af deres øvelser er udledt fra Chekhov. 


The Michael Chekhov Handbook by Lenard Petit 
Denne bog er skrevet af en af de mest dedikerede Chekhov undervisere idag, Lenard Petit, der er leder af The Michael Chekhov Acting Studio i New York City. Her bliver teknikken beskrevet på en letforståelig måde og krydret med en masse gode øvelser.

Disse fire bøger giver skuespilleren muligheden for at arbejde mere personligt med sit talent og giver nogle gode redskaber til at udforske sit instrument på egen hånd. Mange af de psykologiske skuespilmetoder lukker sig om skuespillerens eget univers og derved bliver indstudering nemt ensforming og uinspirende for kunstneren selv. Jeg holder meget af Michael Chekhov, fordi metoden tillader skuespilleren at udforske et andet liv end sit eget og derved skabe karakterer, der har et ekstraordinært liv. 
God læsning og forsat god sommer,

Michelle






Comments