Interview Bodil Jørgensen del 1

Det var et helt utroligt dejligt at møde Bodil Jørgensen. Vi fik snakket om hendes karriere, om kærlighed og om vigtigheden i at forpligte sig til at tage aktiv del i verden. Jeg havde inviteret Bodil, fordi hun er en af de skuespillere jeg ser mest op til i Danmark og jeg ville gerne vide, hvordan det er at leve af sin passion og være en eftertragtet skuespiller. 

Bodil Jørgensen har spillet med i et overvældende antal forestillinger, film og tv-serier i de sidste 15 år. Hun har været ansat på Det Kongelige Teater siden 1996 indtil 2013. I 1998 udkom 'Idioterne' af Trier, hvor hun vandt både en Robert og en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle. 

Når man ser på hendes CV kan man næsten blive helt forpustet og forundret over at hun har været med i så meget. År 2014 ser foreløbig sådan ud:

I januar stod hun på scenen i Det Konglige Teater i stykket 'Faderen' af Strindberg med Ghita Nørby og Søren Sætter-Lassen. Lige for tiden går det løs med 'Den Grønne Elevator' i Tivoli med Tommy Kenter og hun er ved at færdiggøre optagelserne på en film med Erik Clausen. Derefter forsætter optagelserne til 'Badehotellet' på TV2 og så er der lige Cirkus Revyen til sommer og en film af Anders Thomas Jensen og  så tourneen med hendes stykke 'Lulu' senere på året. Der er også ting hun må sige nej til selvom hun gerne ville - f.eks. Rytteriets forestilling på Bellevue som havde premiere igår aftes. - Men næste gang skal jeg være med, siger hun. 

For en skuespiller er det helt klart en ønske-karriere hun har gang i, men hun pointerer, at det er vigtigt at huske, at lykken ikke bliver skabt af ens karriere og at hun som mange andre almindelig mennesker har et liv med både gode og hårde stunder. Hendes familie betyder meget og der har været en del at se til på hjemmefronten på det sidste, samtidig med hun skal give sig selv 100% til sit job og tilmed har et ansigt ud ad til. 

Brecht og spasserteater.

Bodil's drøm om at blive skuespiller begyndte at forme sig i gymnasiet, da hun som musik-sproglig bl.a. var med i et stykke af Bertol Brecht. 

- Jeg kunne mærke det, da lyset gik ned... uh, og når det så går op igen og verden er en anden. Nu fortæller vi den her historie og alle er med. Det synes, jeg er helt enestående ved et teater, siger hun.

Mens hun læste engelsk på universitetet i Århus skabte hun små forestillinger med en pige som var fysisk multihandikappet og de tog på turné sammen og lavede spasserteater, som de kaldte det. Her mødte hun også Carsten Colling, som hun senere lavede "Frokost med mor" med. 

Egentlig lå det ikke i planerne for Bodil at skulle blive skuespiller, for hendes forældre mente ikke at det var en mulighed. Men trods forældrenes holdning søgte Bodil alligevel ind på skuespillerskolerne og kom ind anden gang på Statens Teaterskole. Mens Bodil fortæller lægger jeg mærke til, at det er relationerne, der betyder noget. Det er ikke hvad hun lavede, der har den største vægt, men hvem hun var sammen med, da hun gjorde det. 

På skuespillerskolen fandt hun sammen med Henrik Sartou, som hun senere blev gift med og har sønnen Johannes med. Henrik, som desværre gik bort alt for tidligt i 2005, lærte hende om teatrets betydning og det arbejde som er nødvendigt at gå ind i hver gang man stiller sig på scenen. Han var den største lærermester i hendes elevtid virker det til. De satte i smug stykker op og spillede absurdteater for folk om aftenen, på skuespillerskolens loft. Samarbejdet forsatte efter de begge blev uddannet fra Statens Teaterskole

- Man kan sige at man er priviligeret, når man når dertil, at man bare kan det, men det skal stadig koste liv ellers er det ingenting. Der er hele tiden noget på spil og man skal aldrig holde op. Det kan ikke nytte noget at angle efter folks accept eller folks klapsalver. Man må aldrig lytte til det. 

Bodil er meget optaget af kunsten i hendes job. Hun fortæller hvordan det kan skuffe hende, hvis hun kan mærke, at dem hun er sammen med ikke er ordentligt tilstede og har en overfladisk tilgang til jobbet eller tilværelsen i det hele taget. For det betyder noget at være til. Her mener hun både professionelt på scenen, men også i livet, hvor det er vigtigt at vise omsorg og tage ansvar for den verden vi lever i.

Troen på kærligheden.

 At tro på Gud og på kærligheden er en stor del af hendes liv. Det hjælper, når der opstår modgang at have troen som holdepunkt. Som skuespillere skal man arbejde meget tæt sammen med andre og det er vigtigt at kunne rumme folks forskelligheder også selvom man er langt fra enige eller ikke arbejder helt på samme måde. Bodil kan godt blive vred, men lader det sjældent gå ud over andre og det er tydeligt at hun rummer både visdom og indsigt i den menneskelige natur, som i den grad også giver genklang i de roller hun spiller. Hun gør sit arbejde grundigt for af finde essensen af den karakter hun spiller.

- Jeg er rigtig dårlig til at tænke i klicheer. Altså, jeg kan ikke forestille mig at noget menneske er en kliché. Alle har noget -  også de ensomme mennesker der går rundt derude og sidder i lejlighederne har noget at give. Så jeg har rigtig svært ved det, når folk siger,"nårh, hun er sådan en der, jeg ved præcis hvad du snakker om!!" for det er ikke altid, det er sådan.

Det er som om Bodil Jørgensen forstår at bringe flere nuancer til sine roller og når hun undgår klicheerne, bliver hendes publikum overrasket, fordi der altid er mere at opdage ved de personer hun portrætterer. For mig er det tydeligt at denne grundige tilgang og behovet for at tage ansvar i verden, er noget af det, der gør hende til en af mest fantastiske skuespillere vi har herhjemme. 

Læs 2. del af interviewet med Bodil Jørgensen her 

Jeg håber du kan bruge indlægget og har lyst til at dele det med dine venner på facebook eller Google+

Hvis du har et godt skuespillertip eller et spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet herunder. Tak, fordi du læser med.

Michelle