Den intuitive filmskuespiller


Et af mine bedste råd, hvis man skal til en casting eller audition er at skabe en tydelig karakter og leve sig fuldt ind i rollen. For karakterarbejde beskytter dig mod nervøsitet og usikkerhed.

Jeg elsker at leve mig ind i roller, for der en frihed i at opdage karakteren og følge de idéer og impulser der spontant opstår. Når jeg er fordybet i opgaven med at udforske og følge karakterens intention og vilje, har jeg ikke tid til tænke på om nogen ser på mig eller bedømmer mig. 

Karakterarbejde på film

Som filmskuespiller har jeg altid haft brug for karakteren som allieret til at være fuldt tilstede i rollen. 
Arbejdet med karakteren gør det også nemmere for at holde fokus og forstå de forskellige stadier af fortællingen, som meget sjældent bliver optaget i kronologisk rækkefølge på TV og film.  

TIP til karakterarbejde - LAD DIG OVERRASKE!
Efter du har læst scenen/ manuskriptet, prøv at lukke øjnene og vær helt stille og afslappet. Prøv at lade din intuition fortælle dig om karakteren i stedet for din hjerne og de konkrete ord, der står i manuskriptet.
Det er godt at tillade at karakteren ikke nødvendigvis ligner dig fysisk eller adfærdsmæssigt. Det hjælper at bevæge sin krop eller gå tur samtidig mens at du lader fantasien få frit spil. Når du har et indtryk af hvordan karakteren bevæger sig, så prøv at følge med samme bevægelsesmønster. 
Læg mærke til hvordan den fysiske adfærd påvirker din psykologiske adfærd. 
Er der en forskel?

Weekend workshop i karakterudvikling og karriere for filmskuespillere.

I april får du en helt unik chance for at udforske forskellige metoder og teknikker til karakteropbygning sammen med andre skønne skuespillere. Vi skal gå i dybden med karakterarbejde og scener samt bruge tid på at skabe retning på din karriere. Der er plads til 12 personer i alt og tilmeldingerne er allerede godt i gang. Læs mere om workshoppen her

Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage kan det være at du kender en, der vil elske at være med. Derfor må du meget gerne dele siden her :-) 




Karrierecoaching tilpasset dit behov og niveau 
Måske har du ligesom mig og mange andre skuespillere haft følelsen af at, du ikke ved helt hvad du skal gøre for at komme videre og få de roller du drømmer om. Måske synes du at du har gjort alt.

Jeg tror på, at der er en usynlig kraft, der tager over, når du tager en beslutning om at gøre noget aktivt  og tage dine drømme alvorligt. Igen og igen oplever jeg, at så snart en skuespiller går i gang med et forløb hos mig, så kommer der en rolle eller casting ind fra højre, som hverken de eller jeg havde noget med at gøre.  Bare det at fokusere din energi og tage de indledende skridt, kan noget. Og det behøver bestemt ikke kun at være et coachforløb, der aktiverer det. 

Det er jo heller ikke noget jeg kan love, der sker, men i et coaching forløb får du sat gang i de aktiviteter, der skal til for netop at tage de næste skridt videre. I den sidste ende er det selvfølgelig dig selv der bestemmer farten og retningen. 
Her er linket til min hjemmeside, hvor du kan læse mere om dine muligheder. 

På min instagram kan du finde gode tips og coachende opgaver til at få sat vind i sejlene. Jeg lover at dele mine bedste tanker og tips med dig fortsat. 


Hav en vidunderlig uge. 

De bedste hilsner, 

Michelle Berçon :-)

Comments

Popular Posts