Er din skuespillerprofil synlig på nettet?


Som skuespiller er det vigtig at kunne præsentere sig selv hurtigt og nemt. Hvis du gerne vil arbejde med TV og film er det en god idé, at gøre hvad du kan for at være synlig på internettet. 


Der er flere muligheder.

Casting sites - Der er et hav af castingsites, som DASK-online og OnlineCasting.dk - nogle er betalingssider, hvor andre er gratis. Her har du mulighed for at uploade billeder, showreel og dit CV, så du har en side at dele med andre. Der er også en mulighed for at finde jobs på disse. Meget af det er dog ubetalt arbejde og statistjobs, selvom man kan være heldig at finde reklamejobs til en, ok, hyre.

Din egen hjemmeside
Hvis er du interesseret i at lave din egen hjemmeside, har du mulighed for at sætte dit eget præg på siden og dele flere informationer, end du kan på et casting site.
Det virker meget professionelt at have en hjemmeside, men der er nogle ting du skal have styr på inden du laver din egen side. Du kan bl.a. spare penge ved at lave den selv. Flere webhoteller har skabeloner, hvor du nemt kan designe den selv. Jeg bruger one.com, men det er nødvendigvis ikke den bedste. Spørg i dit netværk, hvis du ikke er helt tryg ved at lave det selv. Det er helt sikkert nogen, der gerne vil hjælpe dig igang.

Udseende betyder meget på en hjemmeside, samt muligheden for at kunne finde rundt. Derfor skal du helst lave den enkel og overskuelig som muligt. Det samme gælder domænet: ditnavn.dk/com/eu

1. Lav så få sider som muligt. Du skal have plads til en forside og undersider til CV, billeder og link til videoer,  kontaktoplysninger og evt. en kalender (hvis du arbejder meget)

2. Hold baggrundsfarver neutrale og ensfarvede, så dine billeder fanger øjet mere og det skaber ro til at læse hvad der står.


3. Vedligehold din side - Hvis du har en hjemmeside skal den opdateres ofte. Dvs. at du skal sørge for at dine billeder er opdateret og at når du har et job at det kommer på CV'et med det samme. Det samme gælder kontaktoplysningerne, de skal være de rigtige. 

6. Få trafik på dit site. Del evt. din hjemmeside på facebook og opfordrer dine venner til klikke ind på den. Hvis den er ny kan du spørge om de vil tjekke for stavefejl og give tilbagemeldinger på hvor let den er at overskue. Hvis du har en blog, kan du evt. linke til sitet gennem den og det er også muligt at have en blog på din hjemmeside. Jo, flere der besøger den, des hurtigere kommer den op i søgninger på nettet. 

Brug sociale medier til at promovere dit talent og din karriere. 
Instagram, Facebook, Youtube, Twitter og Blogger... der er gode muligheder her for skuespillere til at både netværke og dele sine ideer og bedrifter. Igen kræver det, at man sætter sig ind i brugen og det kan være en god idé at lave en plan over hvad og hvordan man benytter de sociale medier. Særligt fordi det kan give bagslag, hvis man ikke er opmærksom på, hvad man deler eller det kan optage alt ens tid, så man til sidst er slave af feeds og likes, så man ikke har tid til at skabe sin skuespillerkarriere i det virkelige liv.


TIP!
Hvis du både bruger facebook som privat dagbog og billedarkiv, samt skuespillerrelateret netværk, er det en fordel at tænke over hvem, der ser hvad. Særligt hvis nogle af dine 'venner' er professionelle branchefolk. Facebook har gode muligheder for at lave private indstillinger, så du selv bestemmer hvem der kan se, det du deler. 



Sådan gør jeg  - til inspiration
Af sociale medier bruger jeg fire af de platforme, der er  nævnt ovenfor. Jeg har taget en beslutning om at bruge de sociale medier mest som et professionelt værktøj.
Jeg poster meget lidt på facebook om mit privatliv, min familie og hvad jeg laver, når jeg slapper af. Her deler jeg mest mine blogindlæg, mit skuespillerarbejde, samt musik, film og billeder jeg kan lide. Så bruger jeg facebook til at holde kontakt til mit netværk i Danmark og andre lande. Jeg har fornylig lavet den regel, at jeg kun tjekker facebook to gange om ugen, for at sætte kreativ tid af til andre ting. Helt konkret har jeg fjernet app'en fra min telefon og logget ud af siden på computeren de dage, hvor jeg skal lave noget andet.



Jeg er vild med Instagram . Her deler jeg de smukke og inspirende ting jeg møder i hverdagen. Det kan være alt. Jeg synes, det er sjovt at tage billeder og redigere dem samt følge mine venner og idoler, som gør det samme. Min skuespillerhjemmeside er præsenteret i min bio, så jeg sørger for at alle, der har interesse i det nemt kan se hvad jeg laver. Hvis du har lyst til at følge mig.. så klik her 

Youtube - Jeg har lavet flere videoer selv og har derfor min egen kanal - Amazing TV på youtube.
NB. hvis du gerne vil have dit showreel på din hjemmeside, så er vimeo.com et bedre valg, da det ser mere prof ud end youtube på din side. 

Skuespillerblog er oprettet på Blogger.dk Udover at jeg nyder at skrive og videregive erfaringer med skuespillerfaget til fri inspiration og vejledning, er det samtidig en mulighed for gøre opmærksom på mig selv som skuespiller og kunstner.

Min hjemmeside er på engelsk. De fleste danskere kan engelsk og jeg er uddannet i udlandet og har agent i England, så derfor giver det mening for mig. Det kunne også være en fordel for mig med en dansk hjemmeside, særligt da mange af mine jobs er danske.

Jeg har oprettet profiler på flere gratis castingsites og betaler lige nu kun til IMDb, min egen hjemmeside og spotlight.com. Af castingsider har jeg valgt at investere i et medlemskab på det engelske site spotlight, som bliver brugt af de største castere i UK og US til at finde talent i Europa. 

Der er på ingen måde nødvendigt at bruge så mange sider, som jeg gør. Det bedste råd er altid at lytte til sig selv og gøre det føles bedst og sjovest. Det vigtigste er dog, at hvis nogen googler dit navn + skuespiller  at du er til at finde med CV, billeder og kontaktoplysninger.  


Tak, fordi du læser med på Skuespillerblog. Hvis du kunne bruge indlægget er du meget velkommen til at like og dele med det med dine venner.




Comments

Popular Posts