Hvorfor er kroppen SÅ vigtigt et redskab for skuespillere?
En skuespiller er rigtig dygtig, når hun tør bruge alle aspekter af sit instrument i arbejdet med rollen. Magien opstår, fordi hun lever rollen fuldt ud både mentalt, psykologisk og fysisk.
Som skuespiller har det for mig været en rejse at finde ind til metoder og tilgange, der virkelig fungerer. Det har taget mange år for mig at finde ud af, at det jeg startede ud med at lave, er grundlaget for at have et solidt fundament, som skuespiller. Jeg startede nemlig med at lave fysisk teater.
Fysisk bevægelse og filmskuespil
De fleste nye skuespillere drømmer om at blive store filmstjerner. Det forstår jeg godt, for det gør jeg også. Jeg ved nu, at meget dygtige filmskuespillere har styr på det med kroppen, og at man skal sørge for at undersøge og udvikle alle aspekter af sit instrument.
Nogle skuespillere bliver ledt til at tro, at det udelukkende handler om at sige replikker på en ægte og naturlig måde foran et kamera og at selve karakterarbejdet ikke på samme måde gør sig gældende på TV, som på en scene, fordi man på film ofte bliver typecastet.
Måske har du også hørt anmeldere bruge nogle ordet ‘underspillet’ som noget fint i forbindelse med filmskuespil. Jeg vil tro, at de mener at skuespilleren er troværdig og ægte i sit spil. Ordet underspillet har dog altid undret mig, for hvis en spiller over- eller underspiller, er de ikke i ægte kontakt med sin opgave eller hvad?
Det sjove og det kunstneriske for skuespilleren er arbejdet med karakteren, som skal adskille sig fra en selv og stadig være levende og ægte i fremførelsen. Hvis skuespilleren bare skal være sig selv og reagere ægte på omgivelserne, risikere denne derfor at blive et talende hoved, hvor selve transformationen ind i karakteren bliver overset og præstationen i virkeligheden ingen sand kunstnerisk effekt har på modtageren. Dette skaber ligeledes en utryghed for ikke at kunne levere som skuespiller, fordi man ikke kan mærke om - den er der.
Der er så meget guld at hente ved at arbejde fysisk med sin karakter. For følelser og reaktioner kommer fra kroppen og ikke fra hovedet. Ved at bruge fysisk bevægelse og undersøge karakterens holdning og kropsforhold finder man naturligt frem til et følelsesliv, som ofte kan være helt anderledes end ens eget. Og så bliver det magisk og sjovt at være skuespiller.
Man kan både spille ægte og overbevisende, selvom man taler og bevæger sig som karakteren og ikke helt som sig selv.
Mig og Method Acting
Dette vidste jeg ikke dengang jeg startede ud. Så da jeg fik mulighed for at studere Strasbergs Method Acting, som er en af de mest kendte psykologiske skuespilmetoder, hoppede jeg straks på vognen med relaxation og sense memory øvelser osv. Denne metode brugte mange store amerikanske skuespillere, så det måtte jeg også. Og alt det der med at bruge kroppen som adgang til karakteren blev nærmest lidt fy-agtigt!
Jeg var både en tur i New York på Lee Strasberg Institute* og gik på Method Studio i London for at finde ud af, at jeg ikke kunne finde ud af det..
Langsomt ebbede min interesse for skuespil ud. For mig var der ikke nogen glæde i at rode i mit eget liv efter karakterens emotionelle liv. Når noget fungerede for mig, var det ren fantasi og overgivelse til det liv, jeg troede karakteren levede. Men når jeg bevidst skulle bruge mine egne erfaringer blev jeg tom. Jeg følte ofte, at jeg fakede mig gennem timerne. Som 25-årig droppede jeg min drøm om at blive en stor skuespiller.
Da jeg 7 år senere var godt igang med min uddannelse som lærer, begyndte jeg at mærke følelsen af, at mit liv slet ikke var, som jeg havde ønsket det, og jeg havde følelsen af at have svigtet mig selv. Så jeg tog en beslutning om at komme tilbage til skuespillet og gerne der, hvor jeg helst ville hen. Så jeg tog til USA og fik kombineret mit speciale fra lærerskolen i Drama med 2 ophold på skuespillerskole i Hollywood. Sweet!
Her blev jeg introduceret til Meisners metode og Michael Chekhovs phyko/fysiske arbejde. Det var lige, hvad jeg havde brug for, for at genskabe lysten til at spille. Pludselig var skuespil sjovt igen, og jeg fik et helt andet syn på, hvad de fysiske øvelser kan gøre, for at løfte skuespilleren til et højere niveau. En fysisk bevægelse kan mere end 100 tanker om karakteren.
Siden dengang har jeg studeret og undervist i Michael Chekhovs ret omfattende metode og virkelig haft mange spændende opdagelser både kunstnerisk og personligt. Bl.a. har jeg haft en elev som stammede voldsomt meget, når han blev nervøs. Efter 5 timers coaching, hvor vi udforskede Chekhov øvelser, gik han til optagelsesprøve på en 3-årig skuespillerskole og kom ind. Ingen opdagede, at han havde et talehandikap.
Michael Chekhovs metode er et system, der har mange indgange og elementer, men altid med fantasi kombineret med bevægelse og transformation. Chekhovs tanker om, at mennesket rummer et langt større potentiale, end det er klar over, bliver tilvejebragt gennem flere sjove og dybdegående værktøjer. Engang så man herhjemme på Chekhovs arbejde som mest egnet til teaterscenen, men det egner sig i lige så høj grad også til film og TV.
Vigtigst for mig er det, at det er sjovt og spændende uanset hvilken karakter, man arbejder med og at det handler langt mere om karakteren, jeg skal spille, end det handler om mig selv og mit eget liv. De fleste skuespillere, bliver ikke skuespillere for at spille sig selv.
Jeg underviser både individuelle og hold. Hvis du gerne vil vide mere og er interesseret undervisning, er du meget velkommen til at kontakte mig. Skriv til mail@michellebercon.com eller læs mere på min hjemmeside her
XOXO
Del med dine venner på facebook
Comments
Post a Comment