De 3 allerbedste råd til nye skuespillere



Vil du gerne i gang med din skuespillerkarriere og mangler du noget sjovt og brugbart inspiration til at træne talentet i dagligdagen, så læs videre her:

I dette indlæg får du mine ultimative 3 bedste råd om at komme i gang. Følger du dem, skal du nok komme rigtig langt. 

1.
 "Få en masse træning og
  udforsk flere teknikker." 

Man bliver ikke en dygtig skuespiller fra den ene dag til anden. Det kræver talent og hård arbejde ligesom alt andet. Så hvis du valgte skuespiller til, fordi du syntes det så så sjovt og nemt ud, kan det godt være tid allerede nu at vælge om. Men kan du mærke, at dit kunstneriske hjerte banker for at optræde og forvandle dig, så er skuespiller nok dit kald. 

For at få erfaring kan du lave amatørteater og tage kurser. Forhåbentlig kan du finde flere tilbud i dit lokalområde. Der er også flere steder, hvor du kan arbejde med film og hvis du kan, så er et ophold på en højskole en rigtig god idé for at prøve det ordentligt af. Der er både korte og lange skuespillerkurser at finde på flere danske højskoler. 

Der findes flere forskellige teknikker. I starten skal du prøve flere af og tillade dig selv at mærke efter, hvad der virker for dig. Underviseren vil som regel sværge til én ting, og der skal du være klarsynet og åben for at han/hun ikke umiddelbart kender hele sandheden. Men gør dit bedste altid for at få det meste ud af deres undervisning. 

Vær opmærksom på, at du som skuespiller skal lære at bruge hele dit instrument. Lær at bruge både stemmen og kroppen på nye måder. Særligt mangler de psykologiske teknikker (ex. Meisner, Method Acting) fysisk bevægelse, som en del af træningen. Her kan dans og sang være et godt supplement. Kontaktimpro og fysisk teater er  også virkelige gode måder at arbejde med kroppen. 

Personligt "sværger" jeg som underviser mest til Michael Chekhovs teknik. Her har jeg fundet en teknik, der virkelig fungerer for mig, selvom jeg også bruger ting fra andre teknikker, jeg har lært. 

2. 
"Lad være at sælge dit
 talent, før du er klar."

Før man har fået træning, kan man godt have masser af selvtillid og synes, at man gør et godt stykke arbejde.. Man kan endda synes, at man helt vidunderlig fantastisk til at spille! Du kan sammenligne det med X-factor, hvor der kommer nogle ind, der ikke helt har lært at synge endnu. De kan ikke selv høre, at de synger falsk... Sådan er det også med skuespil.

Kun meget få skuespillere, ligesom kun meget få sangere kan gøre det godt, før de har lært det. Så lad være med at sælge dig selv til castere, før du er tilfreds med dit eget niveau og før du ved, hvad du gerne vil lave som skuespiller. Du kan hurtig blive kasseret, hvis du sender en video ind, som ikke er god. Det første indtryk er vigtigt, og du skulle gerne imponere fra start. 

Jeg ved, det lyder lidt barskt, men man køber heller ikke en saxofon og hopper op på scenen til en stor Jazzkoncert, før man har øvet sig en hel del. 

3.
"Hold dit fokus og
følg din intuition."

Mange skuespillere drømmer om at få store roller i store TV serier og film. Hvis du er en af dem, kan det være en fordel at skrive ned, hvad du helt særligt gerne vil og hvorfor. 

Behovet for anerkendelse og berømmelse må helst ikke tage dit fokus væk fra at komme godt i gang med dit liv som skuespiller. Det skal være glæden ved spillet og muligheden for at udvikle dit talent, der fører dig til de roller, som skal give dig succes. Hvis du fokuserer for meget på, hvad andre synes og hvad de skal synes om dig, kan du miste dit fokus og dermed din gejst. Så bliver vejen mod stjernerne lang og hård. 

Hvis du derimod er mere optaget af at udvikle dig og holder dit fokus hos dig selv og din næste opgave, så vil du med større sandsynlighed kunne bryde i gennem. Brug din intuition til at mærke efter hvad der er mest spændende og sjovt. Følg glæden :-)

Jeg håber, at du kommer godt i gang, og at du kan bruge rådene her til noget. Hvis du synes, at det du let bliver adspredt og mangler en måde at øve dit fokus vil jeg anbefale fysiske motionsformer og meditation, som er med til at samle tanker og kræver udholdenhed. Det hjælper hjernen med at skabe fokus og tager dig væk fra begrænsende tanker. 



Jeg vil gerne høre fra dig og høre dine tanker om livet som skuespiller :-) 

Hvilke erfaringer har du med emnet? Har du oplevelser du gerne vil dele?

Er der emner og indlæg, der vil være relevant for dig at læse om på Skuespillerblog?

Find mig på instagram/missbercon  , facebook/missbercon eller skriv en mail til mail@michellebercon.com. 

Hav en skøn uge, 

Michelle :-)


FÅ PERSONLIG VEJLEDNING

Jeg ved om nogen, at det er svært at finde rundt i teknikker, råd og muligheder. Med mange års erfaring både som skuespiller og som skuespillercoach vil jeg meget gerne hjælpe dig på vej.

Hos mig har du mulighed for at få vejledning omkring din karriere og sparring ved dine egne  projekter, skuespiltræning som gruppe og hjælp til optagelsesprøver.

Jeg er uddannet underviser og projektleder. Som skuespiller har jeg gennem de sidste 20 år fået erfaring med fysisk teater, Michael Chekhov, Shakespeare, filmskuespil, Meisnerteknik og Method Acting. Jeg er en meget intuitiv underviser, der tager 100% udgangspunkt i dig og din udvikling.

Flere af mine elever er kommet ind på skolespillerskoler, men for mig betyder det allermest, at du kan mærke, at du udvikler dig i en positiv retning, og at du fornemmer styrken ved at have fat i den lange ende selv. 

Læs mere her

Skriv til mail@michellebercon.com

SKUESPILLERHJEMMESIDE 

INSTAGRAM





SKUESPILLER
Michelle er lige nu aktuel i TV serien Sunday, der går på Yousee's kanal og streaming tjeneste Xee. Her spiller hun bl.a. sammen med Melvin Kakooza, Lars Hjortshøj, Esben Dalsgard og Anders Brink



Comments