Skuespillerkarriere: Lav det du drømmer om



Dette er et lille uddrag fra min arbejdsbog til VIP-skuespillerforløbet. Denne øvelse hjælper med at skabe klarhed omkring det næste skridt i din karriere.. 💗

Mange skuespillere har oplevet job eller situationer, hvor de har sagt ja til noget, som de ikke rigtig havde lyst til, men fordi det var ”en slags” skuespillerjob, tænkte de, at det ville give erfaring og de ikke kunne sige nej.

Vil de gode job komme af, at vi tager nogle dårlige jobs? Jeg tror det ikke. Gør du?

For at skabe noget er man nødt til at vide, hvad man allerede har, og hvad det ønskede mål er. Når jeg tænker på, hvorfor jeg gerne vil være skuespiller, og hvad jeg ønsker at opnå, så ved jeg præcis, hvad jeg skal svare. Jeg har tænkt over det mange gange og defineret det for mig selv mange gange. At have et klart billede af hvad du gerne vil, hjælper dig med at målrette din energi, så du holder kursen. 

Jeg kan allerede tjekke nogle af boksene af f.eks. rolle i spillefilm og gennemgående roller i TV-serier.

Min opgave er nu, at se på hvad jeg har opnået og hvad jeg allerede kan, så det bliver muligt for mig at fokusere på, hvad der skal til for at nå til det næste trin mod mine mål. 

Det er altså ikke nok bare at sige: Jeg vil være skuespiller. 

For at der sker noget, må jeg bevæge i retning af et ønsket mål. Jo, bedre det er defineret, des større er muligheden for, at jeg kan opnå det.

Øvelse:

Beskriv dit liv som skuespiller. Hvordan er det nu, og hvordan forestiller du dig, det skal være?

Hvad er din største drøm eller mål med din skuespillerkarriere? 

 

Sæt grænser og bliv konkret.

Ved at blive meget konkret omkring de jobs, du ønsker dig, har du større chancer for at gå i den rette retning. Det nytter ikke noget at lave børneteater, hvis du ikke kan lide børn. Eller optræde som klovn til fester, hvis du helst vil lave film.

Det kan også være, at du har oplevet, at instruktører har stillet umulige krav til dig eller at der var en ubehagelig tone på et filmset. Jeg ved godt, at det er vigtigt at være åben og medgørlig som spiller, men nogle gange er det lige så vigtig at sige fra. 

Der kan være folk, du ikke har lyst til arbejde sammen med, fordi I bare ikke matcher og så er der andre, der er virkelig givende og dejlige at arbejde sammen med. Det er godt at gå efter jobs med inspirerende mennesker og opgaver, som passer til dig. Så prøv også at definere hvilke slags mennesker og hvordan oplevelsen skal være, når du tænker på din drømmerolle.


Øvelse:

a)    Beskriv de jobs du kan se dig selv i, og som du ved, du med sikkerhed vil sige ja til? Hvilke slags personer har du det godt med? Hvem kunne du tænke dig at arbejde sammen med?

b)    Har du været på skuespilleropgaver, hvor du ikke følte dig godt tilpas, eller som ikke passede til dig? Hvad har du lært af det?

c)     Lav en kontrakt med dig selv om hvad du gerne vil, og hvad du vil sige nej til. Sørg for at ordlyden er positiv og at du føler dig styrket og glad, når du læser din kontrakt. Husk at skrive under :-)




DU ER MEGET VELKOMMEN TIL AT TAGE KONTAKT! 💓 

Måske har du spørgsmål eller oplevelser du gerne vil dele?

Er der emner og indlæg, der vil være relevant for dig at læse om på Skuespillerblog?

Find mig på instagram/missbercon  , facebook/missbercon eller skriv en mail til mail@michellebercon.com. 

Kh 

Michelle :-)


FÅ PERSONLIG VEJLEDNING

Jeg ved om nogen, at det er svært at finde rundt i teknikker, råd og muligheder. Med mange års erfaring både som skuespiller og som skuespillercoach vil jeg meget gerne hjælpe dig på vej.

Hos mig har du mulighed for at få vejledning omkring din karriere og sparring ved dine egne  projekter, skuespiltræning som gruppe og hjælp til optagelsesprøver.

Jeg er uddannet underviser og projektleder. Som skuespiller har jeg gennem de sidste 20 år fået erfaring med fysisk teater, Michael Chekhov, Shakespeare, filmskuespil, Meisnerteknik og Method Acting. Jeg er en meget intuitiv underviser, der tager 100% udgangspunkt i dig og din udvikling.

Flere af mine elever er kommet ind på skolespillerskoler, men for mig betyder det allermest, at du kan mærke, at du udvikler dig i en positiv retning, og at du fornemmer styrken ved at have fat i den lange ende selv. 

Læs mere her

Skriv til mail@michellebercon.com

SKUESPILLERHJEMMESIDE 

INSTAGRAM







Comments

Popular Posts